På DTU har den studerende Thomas Fjord Madsen udviklet en elektrisk spinningcykel der er selvkørende. den adskiller sig fra andre spinningcykler ved at der er gemt en generator bag den røde skal, som bruger den strøm man selv laver, ved at træde i pedalerne, til at køre de elektroniske dele på cyklen. Thomas Fjord Madsen, der har været med til at udvikle eTenzor, som den
hedder, forklarer: »Traditionelle spinningcykler har et stort svinghjul,
hvor en læderlap presses ned imod svinghjulet. Det er på den måde, man
skaber den mekaniske belastning. Pedalerne svinger med rundt på grund af
svinghjulet, og det kan give knæskader. Men det væsentligste er, at man
ikke kan styre belastningen nøjagtigt - bare man justerer et par grader
på bremsen, går man fra 50 pct. belastning til 100 pct., og det er et
problem«.
»Men eTenzor er udstyret med en generator, og det unikke ved en
generator er, at man kan styre belastningen meget nøjagtigt ved at
regulere på strømmen, og med vor cykel oplever man en forskel, fordi der
er meget større opløsning på gearingen.«
Overskudsenergien bliver lavet om til varme, og opfinderne har såmænd
snakket om, at den kunne levere den energi tilbage til nettet.
De første 25 cykler er solgt og står hos Hillerød Fysioterapi, 'og folk er vilde med dem'.
eTenzor
betegner også et paradigmeskift, der skal give folk en oplevelse ud
over, hvad man ellers kan opnå mellem de fire vægge i et fitnesscenter.
I kan læse mere om emnet på linket ude til højre.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar